http://www.selskabsreg.dk/components/com_gk2_photoslide/images/thumbm/705318ApS_stiftelse.png http://www.selskabsreg.dk/components/com_gk2_photoslide/images/thumbm/526954anpartsselskab.png

tBESTIL ANPARTSSELSKAB (ApS)
tBESTIL AKTIESELSKAB (A/S)

   DOWNLOAD BESTILLINGSSKEMA

    
    Anpartsselskab kr. 2.000,00
    Aktieselskab kr. 3.000,00
    Holding/drift (2 ApS) kr. 3.000,00

     PRISER - ekskl. moms oggebyr  

Rod i regnskaber - fra fusk til regelforvirring

Forkerte tal, fejlagtige beregninger og deciderede ulovligheder hos landets virksomheder.

OK Foto: Colourbox

Det skriver Politiken.

To ud af tre - 66 procent - af de danske revisorer opdagede således 'væsentlige fejl' i virksomhedernes årsregnskaber for 2010.

Det viser en rundspørge, som brancheorganisationen FSR - danske revisorer har lavet blandt 192 medlemmer.

'Væsentlige fejl' defineres som fejl, der giver et fejlagtigt billede af et firmas sundhedstilstand - og dermed kan føre til, at investorer, kunder og kreditorer træffer forkerte beslutninger.'

Stor betydning

»Selv om de fleste fejl er ret banale bogføringsfejl, kan de få alvorlig betydning for eksempelvis en investor, der overvejer at investere et større beløb i en virksomhed.

I sidste ende kan folk tabe penge på disse fejl«, fortæller Anders Bisgaard, revisor i revisionsfirmaet Beierholm.

Ifølge revisorerne er bogføringsfejl, hvor virksomheden eksempelvis registrerer køb og salg af varer forkert, den hyppigste fejltype, mens lidt under halvdelen oplever, at virksomhederne fejltolker regnskabsreglerne.

Manipulation

Knap 5 procent støder på direkte besvigelser eller regnskabsmanipulation.

»Enkelte steder forsøger man helt tilsigtet at få det til at se ud, som om tingene er mere værd, end de reelt er, hvilket ikke er lovligt«, siger Anders Bisgaard.

Antallet af fejl er steget massivt på få år, antyder tal fra Fondsrådet, der foretager stikprøvekontroller af regnskaberne. Og dét er vel at mærke fejl, hvoraf mange er undsluppet revisors øjne.

Kraftig vækst i fejl

I 2005 var 15 procent af de undersøgte regnskaber behæftet med grove fejl, mens andelen var 62 procent i 2010.

Mads Mathiassen, kontorchef i Finanstilsynet, der kontrollerer finansielle virksomheder, giver krisen og de faldende værdier af eksempelvis ejendomme og produktionsanlæg en del af skylden:

»I mange virksomheder har krisen betydet, at man pludselig skulle til at foretage nedskrivninger, og det har været en svær øvelse for nogle virksomheder«.

I industriens organisation, DI, peger man på, at de løbende ændringer af regnskabsreglerne skaber uklarhed i virksomhederne, og DI foreslår derfor en timeout i indførelsen af nye regler.

Kilde: Politiken

 

SVEGA SELSKABSREG ADVOKATAKTIESELSKAB | Gl. Strand 44 1202 København K
Tlf.: +45 33 63 74 15 | Fax: +45 33 63 74 01 | CVR-nr.: 33 39 55 82 | Klientkonto reg.nr. 0890 konto 2096540
IBAN: DK3208900002096540 Swift: HANDDKKK